Mennesker med kroniske eller langvarige fysiske sygdomme oplever ofte, at det ikke kun er kroppen, der påvirkes – men også sindet. Bekymringer, tankemylder og følelsen af kontroltab kan fylde mindst lige så meget som de fysiske symptomer. Her har metakognitiv terapi i stigende grad vist sig som en effektiv og nænsom metode til at styrke den mentale sundhed – uden at fokusere på sygdommen i sig selv.

Når sygdommen fylder i tankerne

Det er helt naturligt at tænke over sin sygdom, især hvis den påvirker hverdagen, identiteten og fremtiden. Men hos mange patienter udvikler tankerne sig til vedvarende bekymringer: Hvad nu hvis behandlingen ikke virker? Hvornår får jeg et nyt tilbagefald? Hvad tænker andre om min situation? Disse tanker kan hurtigt blive til en daglig strøm af mental aktivitet, der ikke blot øger den psykiske belastning, men også kan forværre de fysiske symptomer gennem stress og søvnproblemer.

Metakognitiv terapi adskiller sig fra mange traditionelle metoder ved ikke at fokusere på indholdet af tankerne, men på hvordan man forholder sig til dem. I stedet for at analysere, forstå eller kontrollere hver bekymring, lærer patienten at give tankerne mindre opmærksomhed og bruge sin mentale energi på det, der faktisk er under egen kontrol.

Mental sundhed uden sygdomsfokus

Mange patienter oplever, at de i sundhedsvæsenet får god hjælp til det somatiske – men at den mentale belastning overses eller behandles sekundært. Samtaler med læge, sygeplejerske eller psykolog ender ofte med at kredse om sygdommen og dens konsekvenser. For nogle er det hjælpsomt, men for andre risikerer det at fastholde fokus på det, man i forvejen føler sig fanget i.

Metakognitiv terapi tilbyder en ny tilgang: At styrke patientens mentale robusthed uafhængigt af sygdommens udvikling. Det betyder, at man kan arbejde med tankemylder, uro og søvnproblemer uden at gå ind i sygdommens detaljer – og dermed skabe et frirum, hvor sindet får lov at restituere, selv når kroppen er udfordret.

Metoden anvendes i dag blandt andet hos patienter med cancer, autoimmune lidelser, tinnitus, IBS og hjertesygdom – både i individuelle samtaleforløb og som gruppebaserede tilbud.

Ro i hovedet – også når kroppen larmer

En vigtig pointe i metakognitiv terapi er, at tanker ikke nødvendigvis skal fjernes eller kontrolleres. De skal heller ikke forstås til bunds. I stedet lærer patienten at lade tankerne være og bevidst rette opmærksomheden mod andet – fx lyde, bevægelse eller konkrete aktiviteter. Det kaldes opmærksomhedsregulering og har vist sig særdeles virksomt i forhold til angst, søvnproblemer og tankemylder, der ofte følger med længere sygdomsforløb.

For mange patienter er det en lettelse at opdage, at de ikke behøver bruge energi på at ”bekæmpe” tankerne. Når bekymringen får mindre plads, mindskes også kroppens alarmberedskab – og det kan have positiv effekt på både smerteoplevelse, stressniveau og immunrespons.

Metoden kræver ikke mange måneders terapi, men kan læres over relativt få samtaler, ofte i kombination med hjemmeøvelser og enkle teknikker, der træner opmærksomhed og mentale pauser.

Et lavtærskeltilbud med høj effekt

Metakognitiv terapi egner sig særligt godt til patienter, der oplever en begyndende mental overbelastning, men som ikke nødvendigvis har en psykiatrisk diagnose. Det gør den velegnet som lavtærskeltilbud i både kommunalt og hospitalsregi, hvor mange patienter efterspørger let tilgængelig psykologisk støtte, der kan hjælpe dem til at håndtere tankemylder, søvnproblemer eller usikkerhed – uden at gøre dem til ”psykiske patienter”.

I flere kommuner og sygehusafdelinger eksperimenteres der allerede med gruppeforløb for patienter med kronisk sygdom, hvor metakognitive principper introduceres som en del af rehabilitering, psykoedukation eller mestringsforløb. Det skaber mulighed for en ny form for mental støtte, som hverken er sygdomsfixeret eller problemorienteret – men ressourcefokuseret og praktisk anvendelig i hverdagen.

Metoden opleves ofte som intuitiv, konkret og effektiv – også for dem, der tidligere har haft svært ved at tale om deres følelser eller finde mening i mere dybdegående psykologisk behandling.

Perspektiver for patientbehandling og sundhedsfremme

I takt med at der sættes øget politisk og fagligt fokus på mental sundhed i det somatiske sundhedsvæsen, rykker behovet for metoder, der kan skaleres og integreres i eksisterende strukturer, længere op på dagsordenen. Metakognitiv terapi tilbyder et bud på en sådan metode: enkel at formidle, hurtig at implementere og med dokumenteret effekt.

For sundhedsprofessionelle giver det mulighed for at tilbyde støtte, som ikke er afhængig af diagnose eller sygdomsgrad – men som tager udgangspunkt i menneskets evne til at regulere sit indre liv, selv i vanskelige ydre omstændigheder.

Patienter, der får adgang til disse værktøjer, står stærkere – ikke nødvendigvis fordi sygdommen forsvinder, men fordi de genvinder noget af det, der ofte går tabt: oplevelsen af at kunne styre sit eget liv, sine reaktioner og sin energi.

Ønsker du mere viden om metakognitiv terapi? Besøg https://www.idafriis.com/metakognitiv-terapi-aarhus og få svar på alle dine spørgsmål. Ida Friis er ekspert inden for området og har skrevet meget om emnet på sit website.