Kommunalt kvaksalveri

2. juni 2016: Artikel af medlemmer af Patientforeningen Danmark.

Medlemmerne ønsker ikke at stå frem, men deres navne er kendt af bestyrelsen. Anette Ulstrup svarer på evt. kritik, kommentarer, spørgsmål til artiklen.

Evt. ros og anerkendelse bedes rettet til “Medlemmer af Patientforeningen Danmark”.

Kommunalt kvaksalveri

Forestil dig, at det utænkelige sker: Du rammes af ulykke eller svær sygdom. Du er meget syg, og du konsulterer alle relevante speciallæger, som gør deres bedste under ansvar på tro og love for at behandle din sygdom. De behandlingsansvarlige læger udtaler efter endt behandling, at din sygdomstilstand er varig, kronisk og stationær. Der er ikke flere behandlings muligheder. De behandlingsansvarlige læger anbefaler ro. Og kun ro. Du har været sygemeldt, men sygedagpengene slipper hurtigt op, og skaderne er meget store. Du kan ikke forsørge dig selv og ansøger kommunen om støtte.

Du ved det ikke, men i samme øjeblik du som syg ansøger kommunen om støtte, starter din sag. Ikke din sygedagpengesag eller din efterfølgende kontanthjælpssag (som skulle have været erstattet af et andet tilbud) men en anklagesag. I dag definerer danske kommuner deres egen vigtigste opgave som: At afsløre løgnere. Kommunens eneste hensigt fra det øjeblik du ansøger om støtte i forbindelse med din sygdom, er herfor at føre bevis for, at du lyver. Kommunerne er reelt Danmarks største – og mest oversete – aktivt fungerende domstol. Dog uden en defineret anklage eller hjælp til forsvar.

Din sagsbehandler vil spørge til din sygdom og som regel affeje svarerne. Uden autorisation yder sagsbehandleren rådgivning om sygdommen, som regel i boldgaden: ”Drik noget vand, gå en tur, tænk positive tanker”. I kommunerne findes der ingen sygdomme, som ikke kan klares med nævnte råd, og derfor er du enten løgner eller social bedrager, hvis du fortsat har symptomer efter rådgivning.

Speciallægeerklæringer, røntgenbilleder, CT-scanninger og blodprøvesvar er ikke noget, der har vægt i kommunen. Disse dokumenter er også under mistanke. Derfor bliver lægeerklæringer og undersøgelsesresultater ofte væk, eller kommunen mener, at speciallægerne har taget fejl. For at kunne føre sin anklagesag (dog uden at meddele hensigten til dig) udliciterer kommunen nu dine personfølsomme oplysninger til en skare af konsulenter, som, når de vinder licitationen, driver enhver betydning ud af speciallægeerklæringerne.

Disse konsulenter arbejder med virkeligheds benægtelse af meget høj karat, og er på sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet reelt kommunens kreative bogførere. Konsulenterne er ansat som administrative medarbejdere af kommunen. Men disse administrative medarbejdere holder sig ikke tilbage fra at stille selvstændige diagnoser, komme med prognoser og behandlingsforslag til syge borgere, de aldrig selv har haft mod til at se, undersøge, tale med eller tage et autoriseret lægefagligt behandlingsansvar for.

Konsulenterne komponerer simpelthen en ny ”historie” til kommunen. Og kommunerne vælger at vægte denne omskrivning, for borgeren er ifølge det nye papir aldeles uden symptomer og hermed arbejdsduelig. Speciallægeerklæringerne er hvidvaskede, og borgeren er genfødt som rask i kommunen.

Kronisk syge borgere og svært handicappede bliver efter konsulenternes optimistiske nyfortolkning nu skydeskive for kontorfolkets skrivebords spekulation, løse skud og rent gætværk. ”Alt” skal afprøves. Ofte er konsulenternes ”prognoser, diagnoser og behandlingsforslag” i direkte modstrid med, hvad de behandlingsansvarlige læger har anbefalet meget klart.

Faktuelt er det rent kvaksalveri. Men kommunen mener at have ført bevis: Nu står det sort på hvidt, at borgeren ikke længere har behov for de omfattende, væsentlige skånebehov, som alle de behandlingsansvarlige læger entydigt anbefalede.

Kommunen går straks i gang med konsulenternes ”behandlinger” og eventuelle arbejdsprøvninger af den stadigt suspekte borger. Borgmesteren er efter valget om at vægte konsulenternes historieskrivning højest, direkte øverste ansvarlige for kronisk syge borgeres helbred og hermed behandling og håndtering af en lang række komplicerede sygdomme. Dette ansvar påtager han sig uden at repræsentere en autoriseret, behandlingsansvarlig, lægefagligt funderet institution.

Dette er hvad dine skattekroner bliver brugt til, når sygdom eller ulykke rammer:

Først betaler du speciallæger som undersøger, diagnosticerer og behandler sygdommen under lægefagligt ansvar på tro og love. Herefter betaler du sagsbehandlerne i landets kommuner for at søge at bevise, at sygdommen eller ulykken er ikke eksisterende.

Siden betaler du kommunens konsulenter for at trække betydningen ud af speciallægeerklæringerne. Alt for ofte vil lægekonsulenterne kræve nye og flere speciallægeerklæringer i princippet på ubestemt tid. Det betaler du også for.

Herefter betaler du for ”behandlinger” som administrative kontorfolk i kommunerne har opfundet ud af den blå luft. ”Behandlinger” uden dokumenteret effekt. Du betaler for at et rehabiliteringsteam = Den danske Inkvisition, på op til 22 mennesker, involveres i sagsbehandlingen og deltager i møder. Du betaler for at kommunen handler direkte imod de behandlingsansvarlige lægers anbefalinger.

Lad os sige, at du har været med til at betale en kompliceret rygoperation. De behandlingsansvarlige læger beordrer ro i 3 måneder efter operationen. Sagsbehandlerne mener, at den nyopererede borger skal møde i Jobcenter få dage efter operationen, ellers ophører forsørgelsesgrundlaget. Rygoperationen får ikke det positive udfald, den kunne have fået, hvis borgeren havde fået den ordinerede ro efter indgrebet. Ryggen smadres fuldstændigt igen, og en ny operation er påkrævet. Det betaler du også over din skattebillet.

Du betaler herudover for den massive smertebehandling, borgeren nu skal have. Du betaler for det psykiske sammenbrud med alt, hvad der til hører. Du betaler for hjemmehjælp og hjælpemidler. Du betaler for skilsmisser, tvangsauktioner, selvmordsforsøg, hospitalsindlæggelser og ødelagte familier.

Du betaler en hær af psykologer, som dels samler Jobcentrets ofre op – dels ”behandler” de også en hel del mennesker, som ifølge psykologforeningen aldrig skulle have været henvist til psykolog.

Hvis sygdom eller ulykke rammer dig, bør du vide, at du pr. automatik er part i en ikke-oplyst, ikke-defineret, skattefinansieret rettergang, uden defineret anklage eller afslutning.

Dine speciallægeerklæringer vil forsvinde på kommunens kontor, og dine personlige oplysninger vil blive omskrevet af ukendte personer, du aldrig har truffet. Du vil blive udsat for krav om et væld af eksperimentelle, udokumenterede forsøg på ”behandlinger” i årevis efter at de behandlingsansvarlige læger har sagt: ”Der er ikke mere at gøre: Tilstanden er stationær”. Endnu længere kan din kommune ”arbejdsprøve” dig – uden at holde styr på dokumentationen af disse arbejdsprøvninger. De bliver nemlig også væk.

Patientforeningen Danmark vil indtrængende opfordre kommunerne til at opgive den umenneskelige mistro i mødet med syge og tilskadekomne borgere. Vi appellerer indtrængende til landets kommuner: Stop den skattefinansierede kvaksalverivirksomhed. I dag ekskluderes langtidssyge borgere konsekvent fra samfundet via landets kommuner, fordi kommunerne ikke anerkender borgernes sygdomme og funktionsnedsættelser.

Kommunerne forestår i dag en meget farlig nedbrydning af borgerne og syge borgeres familier. Det gør kommunerne, fordi de ikke anerkender årsagen til støtteanmodningen, som er lig med det eneste en sygdomsramt borgers egentlig har – nu da jobbet, økonomien, omgangskredsen, de fleste funktioner, boligen og en almindelig hverdag er tabt, nemlig sygdommen.

Den mener kommunen som udgangspunkt altid er opdigtet.