Klage over den sundhedsfaglige behandling

Vil du klage over den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget, skal du sende en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed tager stilling til, om der er grundlag for at kritisere den behandling, du har fået fra en sundhedsperson. På den måde kan din klage gøre en sundhedsperson ansvarlig for en given fejlbehandling.

Du kan dog ikke klage for at søge erstatning. Hvis du vil søge erstatning, så læs stedet vores side: Sådan søger du erstatning.

Læs mere om:

  1. Hvad og hvem kan du klage over
  2. Hvad kan du ikke klage over
  3. Er der tidsfrister for at klage
  4. Hvem kan klage
  5. Hvad er de mulige resultater af din klage
  6. Er der faldgruber undervejs
  7. Kan du anke en afgørelse
  8. Hvad mener Patientforeningen Danmark

1. Hvad og hvem kan du klage over

Til Styrelsen for Patientsikkerhed kan du klage over den sundhedsfaglige behandling, og det kan fx dreje sig om undersøgelse, behandling, pleje, information, samtykke, lægeerklæringer, brud på tavshedspligt eller nægtelse af aktindsigt.

Behandlingen, som du har modtaget, kan være udført af en eller flere af de følgende sundhedspersoner:

  • Ambulancebehandlere
  • Apotekere
  • Apoteksansatte farmaceuter
  • Farmaconomer
  • Apoteksmedhjælpere
  • Bioanalytikere (hospitalslaboranter)
  • Ergoterapeuter
  • Farmakonomer (lægemiddelkyndige)
  • Fodterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Grønlandske sundhedsmedhjælpere
  • Grønlandske tandplejere
  • Jordemødre
  • Kiropraktorer
  • Kliniske diætister
  • Kliniske tandteknikere
  • Læger
  • Optikere
  • Plejere
  • Plejehjemsassistenter
  • Psykologer inden for sundhedsvæsenet
  • Radiografer
  • Social & Sundhedsassistenter
  • Sygehjælpere
  • Sygeplejesker

Det Psykiatriske Ankenævn under Styrelsen for Patientsikkerhed behandler også afgørelser truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det vil sige afgørelser om brug af tvang på en psykiatrisk afdeling. Styrelsen for Patientsikkerhedt fungerer her som ankemyndighed.

 2. Hvad kan du ikke klage over

Du kan ikke klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over den sundhedsfaglige behandling hos en privatpraktiserende tandlæge.

3. Er der tidsfrister for at klage

Du kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed inden for 2 år fra tidspunktet, hvor du har fået mistanke om, at du har været udsat for en forkert behandling. Dog må der maksimalt være gået 5 år fra den forkerte behandling, til klagen er modtaget i Styrelsen for Patientsikkerhed.

4. Hvem kan klage

Du kan som (fejl)behandlet selv klage. Men ved fuldmagt kan du også lade fx et familiemedlem, en forening eller en advokat klage på dine vegne.

For børn, kan den/de, der har forældremyndigheden, klage. Dog kan børn over 15 år normalt selv klage.

Har en patient mistet livet – muligvis på grund af fejlbehandlingen – kan de nærmeste pårørende klage.

Hvordan skriver du en klage?

Selve klagen skal du sende til Styrelsen for Patientsikkerhed fra hjemmesiden borger.dk ved at logge på med NemID.

Hvis der ikke er plads nok på skemaet, kan du supplere klageskemaet med et brev. Du kan også vedlægge forskellige bilag som fx journalsider, laboratorieresultater o.s.v. for at dokumentere dine oplysninger. Men du behøver det ikke.

Du kan bruge helt almindelige ord og et helt almindeligt sprog. Eventuelt kan du understrege det, du mener, er det vigtigste. Du kan også gøre klagen overskuelig ved at sætte ting op i punkter/afsnit.

5. Hvad er de mulige resultater af din klage

Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal tage stilling til, om der er grundlag for at kritisere den behandling, du har fået, sker det ud fra to principper. For det første vurderer nævnet, om de sundhedspersoner, du har klaget over, har levet op til ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. For det andet gælder det retsprincip, at tvivlen skal komme den, der er klaget over, til gode.

Det betyder, at nævnet kun kan kritisere en sundhedsperson, når det er tilstrækkeligt bevist, at behandlingen ikke har været i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

På den baggrund tager Styrelsen for Patientsikkerhed stilling til, om sundhedspersonen skal frikendes eller have en ”næse” i form af kritik. I meget sjældne tilfælde kan sagen også ende ved retten.

Mere konkret kan Styrelsen for Patientsikkerhed komme med følgende afgørelser af din klage:

  • Sagen giver ikke grundlag for at kritisere sundhedspersonen
  • Sagen giver grundlag for at udtale, at sundhedspersonen i en eller flere situationer kunne have handlet mere hensigtsmæssigt
  • Sagen giver grundlag for kritik, fordi sundhedspersonen har overtrådt lovgivningen
  • Sagen giver yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld fremover
  • Sagen giver yderligere grundlag for at mistænke, at sundhedspersonen kan være skyld i grovere eller gentagen skødesløshed. I det tilfælde kan Patientklagenævnet bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod sundhedspersonen og dermed indlede en retssag

Den samlede behandling af sagen kommer i gennemsnit op på et lille års tid.

6. Er der faldgruber undervejs

Mange ting kan gå galt i Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling:

Det kan misforstå den indsendte klage. Derfor gælder det om at reagere og præcisere dine klagepunkter, hvis det sker.

Der kan også være fejl i modpartens, fx lægens, beskrivelse af behandlingsforløbet. Derfor gælder det om at reagere på et sådant såkaldt høringsbrev og over for Patientombuddet påpege, hvor urigtighederne er. Gerne ved hjælp af dokumenter fra sagen for at underbygge dine oplysninger.

Overordnet gælder det, at reagerer du ikke, vil Styrelsen for Patientsikkerhed betragte det som en godkendelse.

Du har ret til aktindsigt i alle papirer i din klagesag.

7. Kan du anke en afgørelse

Nej, Styrelsen for Patientsikkerhed afgørelser er endelige. Kun i meget, meget sjældne tilfælde kan du dog få genoptaget sagen, hvis du har væsentligt nyt at tilføje.

Du kan dog klage til Folketingets Ombudsmand over de rent forvaltningsmæssige sider af sagsbehandlingen. Men Ombudsmanden vurderer aldrig det sundhedsfaglige indhold.

8. Hvad mener Patientforeningen Danmark

Patientombuddets opbygning og sagsbehandling, mener vi, er for influeret af sundhedspersonernes og sygehusejernes interesser, frem for af patienternes tarv.

Står det påstand mod påstand, lader Styrelsen for Patientsikkerhed gerne tvivlen komme sundhedspersonen til gode.

Når Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere en sundhedsperson, er det samtidig en afgørelse, der ingen konsekvenser har for sundhedspersonens ansættelse eller karriere.

Ender sagen i retten, og får sundhedspersonen en bøde, har det som regel heller ikke nogen konsekvenser for sundhedspersonens ansættelse. Det kan dog give nogle ridser i karrieren. Den højeste bøde, der er givet i Danmark for en lægefejl, som kostede et menneske livet, er 10.000 kr.