Kæmpe stigning i antallet af klager

6. januar 2015: Kæmpe stigning i antallet af klager til Patientombuddet

Der er debat i medierne om, at antallet af klager til Patientombuddet siden 2009 er steget med 65%. Patientforeningen Danmark bidrager selvfølgelig til debatten.

Patienterne venter i gennemsnit i godt et år på svar på en klage. Det er problematisk, når patienterne i forvejen har haft en dårlig oplevelse hos lægen eller på sygehuset.

Læs Politikens forsideartikel d. 5. januar “Kø af patientklager er rekordlang

I Politiken samme dag findes også artiklen “Læger skal lære af klageboom og fejlregistreringer“, hvor Patientforeningen Danmark citeres. Der kan ikke linkes hertil, så læs det følgende uddrag:

Flere klager og indberetninger om behandlingsfejl skal lære de sundhedsansatte at blive bedre. Men patientorganisation finder klageproces besværlig. I Patientforeningen Danmark er vi ikke i tvivl om, at mange patienter faktisk ikke orker at klage, både fordi, det tager for lang tid at få svar, men også fordi det er svært at lave en anmeldelse. Alle påstande skal være underbygget og dokumenteret i journalen, for at der bare er en lille chance for at blive taget alvorligt“. “I klagesystemet er de som regel fløjtende ligeglad med patientens fremstilling af det, der er sket“, siger Patientforeningen Danmarks næstformand Aase Høg. “Man tror ikke på, hvad patienterne siger, hvis det ikke kan dokumenteres i journalerne“.