Erstatning for lægemiddelskader

Vil du søge erstatning for en skade, der skyldes et lægemiddel, skal du sende en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du kan også søge erstatning for andre behandlingsskader hos Patienterstatningen. Reglerne er dog noget anderledes. Læs derfor vores side behandlingsskader, hvis du ønsker erstatning for andre skader.

Ønsker du at gøre en sundhedsperson ansvarlig for skaden, skal du istedet indgive en klage.
Læs vores side: Sådan klager du

Læs mere om:

  1. Hvornår kan du søge erstatning
  2. Hvad kan du få erstattet
  3. Hvad kan du ikke søge erstatning for
  4. Er der tidsfrister for at søge erstatning
  5. Hvem kan søge erstatning
  6. Hvordan søger du erstatning
  7. Hvad er de mulige resultater af din ansøgning om erstatning
  8. Hvor mange får medhold
  9. Er der faldgruber undervejs
  10. Kan du anke en afgørelse
  11. Hvad mener Patientforeningen Danmark

1. Hvornår kan du søge erstatning

Har du fået en skade, der skyldes brug af et lægemiddel i forbindelse med undersøgelse, behandling og lignende, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen

Hvis lægemidlet er udleveret på recept eller i håndkøb gennem et apotek, sygehus, en læge eller tandlæge, kan du søge erstatning for fysiske skader.

Hvis skaden er sket i forbindelse med, at du har været donor eller deltaget i et videnskabeligt forsøg (klinisk afprøvning), kan du søge erstatning for både fysiske og psykiske skader.

2. Hvad kan du få erstattet

Patienterstatningen kan erstatte eller godtgøre:

  • Helbredelsesudgifter og andet tab
  • Svie og smerte
  • Tab af erhvervsevne (gælder også hjemmearbejdende, børn og studerende)
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Varige mén

Du skal også være opmærksom på, at du ved tab af erhvervsevne på 50% eller derover kan få din ATP-opsparing udbetalt ved at henvende dig til ATP.

3. Hvad kan du ikke søge erstatning for

Du kan ikke få erstatning for en skade, der skyldes:

  • At lægemidlet ikke har haft effekt mod sygdommen
  • Du har taget et receptpligtigt lægemiddel, som er ordineret til en anden person
  • At du ikke har fulgt forskrifterne i forbindelse med ordination eller udlevering af lægemidlet. Undtaget er dog skader, som skyldes fejl eller forsømmelse ved behandling på et offentligt sygehus
  • Naturlægemidler, homøopatiske lægemidler, vitamin- og mineralpræparater. Undtaget, når disse lægemidler indgår i kliniske afprøvninger

Du skal også være opmærksom på, at Patienterstatningen aldrig udtaler kritik af en sundhedsperson. Ønsker du at gøre en sundhedsperson ansvarlig for skaden, skal du klage til andre instanser. Ønsker du derfor både at søge erstatning og gøre en sundhedsperson ansvarlig, skal du henvende dig til både Patienterstatningen og en klageinstans. Læs: Sådan klager du.

Patienterstatningen og klageinstanserne arbejder uafhængigt af hinanden og ud fra forskellige regelsæt. Du kan derfor godt få medhold det ene sted, men afslag det andet.

4. Er der tidsfrister for at søge erstatning

Du kan søge erstatning for lægemiddelskader hos Patienterstatningen inden for 3 år fra det tidspunkt, du har fået kendskab til skaden. Dog senest 10 år efter, du har fået udleveret lægemidlet.

5. Hvem kan søge erstatning

Har du fået en skade, kan du selv søge erstatning. Men ved fuldmagt kan du også lade f.eks. et familiemedlem, en forening eller en advokat søge erstatning på dine vegne.

Det kan også være en sundhedsperson, som sender erstatnings ansøgningen for dig. 10% af henvendelserne til Patienterstatningen kommer i dag direkte fra sundhedspersoner, som hjælper en patient med at få erstatning. Sundhedspersoner har faktisk pligt til at informere patienter om mulighederne for erstatning, hvis de bliver bekendt med en skade, der måske kan give erstatning.

Har en patient mistet livet, muligvis på grund af skaden, kan de nærmeste pårørende søge erstatning.

6. Hvordan søger du erstatning

Du anmelder skade her

Du skal være opmærksom på, at du godt kan søge erstatning hos både Patienterstatningen og en eventuel privat ulykkesforsikring.

7. Hvad er de mulige resultater af din ansøgning om erstatning

Dækker Patienterstatningen din skade, kan du få erstatning, hvis Patienterstatningen vurderer, det er sandsynligt, at skaden (bivirkningerne):

  • Skyldes brugen af det pågældende lægemiddel
  • Går ud over, hvad du med rimelighed bør acceptere set i forhold til alvorligheden af den sygdom, som bliver behandlet med lægemidlet

Når Patienterstatningen har vurderet din ansøgning, får du besked, om du er berettiget til erstatning eller ej. Er du berettiget til erstatning, fortsætter Patienterstatningen sagsbehandlingen for at beregne størrelsen på din erstatning.

Patienterstatningen beregner erstatningen efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Lovens regler er meget komplicerede. Hovedreglen er, at erstatningens størrelse afhænger af, hvor stor skade der er sket.

Det er meget vigtigt, at du husker at gemme alle regninger undervejs. En eventuel erstatning kan afhænge af, om du kan dokumentere udgifter til fx behandling, anden medicin, hjælpemidler og transport.

Sagsbehandlingstiden varierer, men du skal nok regne med cirka et halvt år. Du skal desuden vide, at erstatningen måske bliver udbetalt i flere omgange. Det er nemlig ikke altid muligt at vurdere skadens omfang og betydning for fx erhvervsevnen med det samme.

Med undtagelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er alle udbetalinger fra Patienterstatningen skattefrie.

8. Hvor mange får medhold

I 2012-13 fik ca. hver tredje medhold i deres ansøgning om erstatning ved Patienterstatningen. Det fremgår ikke, hvor mange af ansøgningerne der angår lægemiddelskader. Mange erstatningsbeløb er ret små.

9. Er der faldgruber undervejs

Mange ting kan gå galt i Patienterstatningens sagsbehandling:

Patienterstatningen kan f.eks. misforstå dele af din ansøgning. Der kan også være fejl i f.eks. sygehusets beskrivelse af hændelsesforløbet. Det gælder derfor om at reagere, hvis du opdager fejl i de beskrivelser, du får tilsendt fra Patienterstatningen undervejs.

Får du hjælp af en sundhedsperson til at søge erstatning, og indsender denne person anmeldelsen for dig, er det samtidig fornuftigt selv at sende et brev til Patienterstatningen for med egne ord at beskrive, hvad der er sket. Der er nogle gange tendens til, at sundhedspersoners beskrivelse af hændelsesforløbet bagataliserer fejlene, endda selv om de gerne vil hjælpe.

Patienterstatningen har desuden den praksis, at de ikke svarer på breve, du indsender – bortset fra det første brev. Du må derfor forsøge at komme igennem på telefonen og høre, om de har modtaget eventuelle senere breve.

10. Kan du anke en afgørelse

Hvis du er uenig i Patienterstatningens afgørelse, kan du anke til Patientskadeankenævet eller Lægemiddelskadeankenævnet, der begge er en del af Patientombuddet. Ankenævnene kan i den forbindelse fx forhøje en erstatning, nedsætte en erstatning eller beslutte, at en allerede tildelt erstatning helt skal bortfalde og dermed tilbagebetales.

Læs mere om dine muligheder for at anke på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

11. Hvad mener Patientforeningen Danmark

Mange af de regler, Patienterstatningen udregner erstatning efter, mener vi er urimeligt hårde for patienterne.

Patienterstatningen har en praksis med at henføre mange skader til en alvorlig grundlidelse, også selv om skaden intet har med grundlidelsen at gøre. Det betyder, at patienter med en alvorlig grundlidelse ofte må tåle en ualmindelig hård behandling uden at være berettiget til erstatning.

Patienterstatningen har også en tendens til at sætte f.eks. méngraden meget lavt.

I begge tilfælde kan det nogle gange betale sig at anke afgørelsen.