Erstatning for behandlingsskader

Vil du søge erstatning for en skade, du har fået i forbindelse med undersøgelse, behandling eller pleje, skal du sende en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed

Du kan også søge erstatning for lægemiddelskader hos Patienterstatningen. Reglerne er dog noget anderledes.

Læs derfor vores side Erstatning for lægemiddelskader, hvis du ønsker den form for erstatning.

Ønsker du at gøre en sundhedsperson ansvarlig for skaden, skal du klage til andre instanser.

Læs vores side: Sådan klager du.

Læs mere om:

  1. Hvornår kan du søge erstatning
  2. Hvad kan du få erstattet
  3. Hvad kan du ikke søge erstatning for
  4. Er der tidsfrister for at søge erstatning
  5. Hvem kan søge erstatning
  6. Hvordan søger du erstatning
  7. Hvad er de mulige resultater af din ansøgning om erstatning
  8. Er der faldgruber undervejs
  9. Kan du anke en afgørelse
  10. Hvad mener Patientforeningen Danmark

1. Hvornår kan du søge erstatning

Har du fået en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller pleje, har du mulighed for at søge erstatning hos Patienterstatningen.

Skaderne kan være sket ved følgende autoriserede, privatpraktiserende sundhedspersoner:

  • Bandagister
  • Bioanalytikere
  • Ergoterapeuter
  • Fodterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Jordemødre
  • Kiropraktorer
  • Kliniske diætister
  • Kliniske tandteknikere
  • Psykologer
  • Radiografer
  • Speciallæger/klinikker
  • Sygeplejesker
  • Vagtlæger – Alm. praktiserende

2. Hvad kan du få erstattet

Patienterstatningen kan erstatte eller godtgøre:

  • Helbredelsesudgifter og andet tab
  • Svie og smerte
  • Tab af erhvervsevne (gælder også hjemmearbejdende, børn og studerende)
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Varige mén

Dør patienten som følge af skaden, kan Patienterstatningen give erstatning for tab af forsøger og udgifter til begravelse til den afdødes ægtefælle, samlever og børn. I stedet for begravelsesudgifter kan den efterladte ægtefælle eller samlever få udbetalt et engangsbeløb.

3. Hvad kan du ikke søge erstatning for

Du kan ikke få erstatning for en skade, der skyldes den sygdom eller ulykke, du oprindeligt blev behandlet for. Du kan heller ikke få erstatning, fhvis resultatet af behandlingen ikke har levet op til dine forventninger.

Patienterstatningen dækker desuden ikke tandskader opstået hos privatpraktiserende tandlæger, regionstandplejen, de kommunale tandplejeordninger og universiteternes tandlægeskoler.

Læs vores side: Erstatning for tandskader.

Læg dog mærke til, at Patienterstatningen behandler tandskader opstået på et sygehus eller hos en tandtekniker.

Du skal også være opmærksom på, at Patienterstatningen aldrig udtaler kritik af en sundhedsperson. Hvis du ønsker, at gøre en sundhedsperson ansvarlig for skaden, skal du klage til andre instanser. Ønsker du derfor både at søge erstatning og gøre en sundhedsperson ansvarlig, skal du henvende dig til både Patienterstatningen og en klageinstans.

Læs: Sådan klager du.

Patienterstatningen og klageinstanserne arbejder uafhængigt af hinanden og ud fra forskellige regelsæt. Du kan derfor godt få medhold det ene sted, men afslag det andet.

4. Er der tidsfrister for at søge erstatning

Du kan søge erstatning for behandlingsskader hos Patienterstatningen inden for 3 år fra det tidspunkt, du har fået kendskab til skaden.

5. Hvem kan søge erstatning

Har du fået en skade, kan du selv søge erstatning. Men ved fuldmagt kan du også lade f.eks. et familiemedlem, en forening eller en advokat søge erstatning på dine vegne.

Det kan også være en sundhedsperson, som sender erstatningsansøgningen for dig. 10% af henvendelserne til Patienterstatningen kommer i dag direkte fra sundhedspersoner, som hjælper en patient med at få erstatning. Sundhedspersoner har faktisk pligt til at informere patienter om mulighederne for erstatning, hvis de bliver bekendt med en skade, der måske kan give erstatning.

Har en patient mistet livet – muligvis på grund af skaden – kan de nærmeste pårørende søge erstatning.

6. Hvordan søger du erstatning

Du søger erstatning ved Patienterstatningen

Du kan få hjælp til at vurdere, om din skade er anmeldelses berettiget her

Du kan vedlægge forskellige bilag som f.eks. journalsider, laboratorieresultater, brev o.s.v. for at dokumentere dine oplysninger. Men du behøver det ikke.

Du kan bruge helt almindelige ord og et helt almindeligt sprog. Eventuelt kan du understrege det, du mener, er vigtigst. Du kan også gøre brevet mere overskueligt ved at sætte ting op i punkter/afsnit.

Du skal være opmærksom på, at du godt kan søge erstatning hos både Patienterstatningen og en eventuel privat ulykkesforsikring.

7. Hvad er de mulige resultater af din ansøgning om erstatning

Dækker Patienterstatningen din skade, kan du få erstatning, hvis Patienterstatningen vurderer, det er sandsynligt, at skaden:

  • Kunne være undgået ved en bedre behandling
  • Skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber m.v.
  • Kunne være undgået ved at benytte en anden lige så effektiv teknik eller behandlingsmetode
  • Er så alvorlig og sjælden, at skaden går ud over, hvad du med rimelighed bør tåle set i forhold til den sygdom, der var årsag til den oprindelige behandling

Har du været donor eller forsøgsperson, kan du få erstatning for alle skader, hvis blot behandlingen er skyld i skaden.

Kommer du til skade ved en ulykke på et sygehus – f.eks. ved at falde på et glat gulv – kan du desuden få erstatning, hvis sygehuset har begået fejl.

Når Patienterstatningen har vurderet din ansøgning, får du besked, om du er berettiget til erstatning eller ej. Er du berettiget til erstatning, fortsætter Patienterstatningen sagsbehandlingen for at beregne størrelsen på din erstatning.

Patienterstatningen beregner erstatningen efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Lovens regler er meget komplicerede. Hovedreglen er, at erstatningens størrelse afhænger af, hvor stor skade der er sket.

Det er meget vigtigt, at du husker at gemme alle regninger undervejs. En eventuel erstatning kan afhænge af, om du kan dokumentere udgifter til f.eks. behandling, medicin, hjælpemidler og transport.

Sagsbehandlingstiden varierer, men du skal nok regne med cirka et halvt år. Du skal desuden vide, at erstatningen måske bliver udbetalt i flere omgange. Det er nemlig ikke altid muligt at vurdere skadens omfang og betydning for f.eks. erhvervsevnen med det samme.

Med undtagelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er alle udbetalinger fra Patienterstatningen skattefrie.

8. Er der faldgruber undervejs

Mange ting kan gå galt i Patienterstatningens sagsbehandling:

Patienterstatningen kan f.eks. misforstå dele af din ansøgning. Der kan også være fejl i f.eks. sygehusets beskrivelse af hændelsesforløbet. Det gælder derfor om at reagere, hvis du opdager fejl i de beskrivelser, du får tilsendt fra Patienterstatningen undervejs.

Får du hjælp af en sundhedsperson til at søge erstatning, og indsender denne person anmeldelsen for dig, er det samtidig fornuftigt selv at sende et brev til Patienterstatningen for med egne ord at beskrive, hvad der er sket. Der er nogle gange tendens til, at sundhedspersoners beskrivelse af hændelsesforløbet bagatelliserer fejlene, endda selv om de gerne vil hjælpe.

Patienterstatningen har desuden den praksis, at de ikke svarer på breve, du indsender – bortset fra det første brev. Du må derfor forsøge at komme igennem på telefonen og høre, om de har modtaget eventuelle senere breve.

9. Kan du anke en afgørelse

Ja, du kan inden for 3 måneder anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Enten fordi du har fået afslag, eller fordi du er utilfreds med erstatningens størrelse.

Regionen/sygehuset/den praktiserende læge m.v. kan også anke afgørelsen.

10. Hvad mener Patientforeningen Danmark

Mange af de regler, Patienterstatningen udregner erstatning efter, mener vi er urimeligt hårde for patienterne.

Patienterstatningen har en kritisabel praksis med at henføre mange skader til en alvorlig grundsygdom, også selv om skaden intet har med grundsygdommen at gøre. Det betyder, at patienter med en alvorlig grundlidelse (som kræft og hjertesygdomme) ofte må tåle en ualmindelig hård behandling uden at være berettiget til erstatning.

Patienterstatningen har også en tendens til at sætte f.eks. méngraden for lavt.

I begge tilfælde kan det nogle gange betale sig at anke afgørelsen.